Road Mobility Services styrker sin tilstedeværelse i Danmark med to nye opkøb
Road Mobility Services fortsætter sin strategiske vækst i Danmark gennem opkøbene af Køge Truckstop og Skive Karosseri og Trailer Service. Med tilføjelsen af de to veletablerede virksomheder styrker RMS sin geografiske dækning og sit samlede tilbud inden for service, reparation og vedligeholdelse af tunge erhvervskøretøjer.

Opkøbene markerer et vigtigt skridt i RMS’ ambition om at skabe en fuldt integreret, lokalt forankret og kundefokuseret “one stop shop” for alle tjenester relateret til erhvervstrafik.
Stærk indtræden på Sjælland
Køge Truckstop er et lastbils- og trailerværksted beliggende i Køge i et centralt logistikområde syd for København. Virksomheden beskæftiger i dag cirka 20 medarbejdere og har opbygget en solid position blandt transport- og logistikaktører i regionen.
Med opkøbet får RMS en stærk tilstedeværelse på Sjælland og i Københavnsområdet, som et vigtigt supplement til koncernens eksisterende værksteder i Jylland.
Køge Truckstop blev grundlagt og drives af Lasse Knudsen, som fortsat vil være engageret i virksomheden.
– Vi ser frem til at fortsætte udviklingen af Køge Truckstop, som en del af Road Mobility Services. Vi får adgang til en stærk organisation og kan trække på eksisterende kompetencer og strukturer, som vil styrke vores tilbud til kunderne, siger Lasse Knudsen.
Lokale rødder i Skive
Skive Karosseri og Trailer Service har haft base i Skive i 11 år og er kendt for sit kvalitetsarbejde med opbygning, reparation og service af lastbiler og trailere. Virksomheden har gennem årene opbygget et solidt image blandt både lokale og regionale kunder.
- Vi er rigtig glade for at blive en del af Road Mobility Services-familien. Vi har nu et godt solidt fundament, som styrker vores daglige arbejde, nemlig at give vores kunder den bedste service, også for fremtiden, siger Casper Johansen and Johnny Lund som driver virksomheden.
Med overtagelsen sikres det, at virksomhedens kompetencer, erfaring og tætte relationer til kunderne videreføres og videreudvikles. Virksomheden fortsætter med samme adresse i Skive og forbliver en aktiv del af det lokale erhvervsliv.
– Vi er imponerede over de stærke teams og den faglighed, der er opbygget hos både Køge Truckstop og Skive Karosseri og Trailer Service. Med disse opkøb kan vi tilbyde vores kunder endnu bedre lokal forankring kombineret med nordisk styrke og skala, siger Catarina Göthberg, Koncern CEO for Road Mobility Services.
Om Road Mobility Services
Road Mobility Services er en førende nordisk leverandør af dækeservice, vejhjælp, bjærgning, trailer-service og værkstedsydelser til både lette og tunge køretøjer. Gennem et hastigt voksende netværk i Sverige, Finland og Danmark sikrer vi, at vores kunder – fra store logistikaktører til privatbilister – kan holde hjulene i gang med minimal nedetid.
Lokal fart. Landsdækkende pålidelighed. Uovertruffen service.
For mere information
Catarina Göthberg, Koncern CEO Road Mobility Services
E-mail: catarina.gothberg@rmsgroup.se
Tlf.: +46 72 090 86 99
Køge Truckstop
Lasse Knudsen
E-mail: lasse@kogetruckstop.dk
Tlf.: +45 61 41 71 91
Web: https://kogetruckstop.dk/
Skive Karosseri og Trailer Service
Johnny Lund
E-mail: info@skts.dk
Tlf.: +45 40 12 17 13
Web: https://skive-karosseri-og-trailer.dk/
Er du klar til at tage det næste skridt?
Du kan altid ringe til os på: +46 75 75 75 900



